fredag den 13. november 2009

Lysende lanterner for den hellige St. Martin

St. Martin (helgenen der i Danmark har fået navnet Morten), som den Steinerske lanternefest hedder her i Tyskland, er en af mine yndlingstraditioner i drengenes børnehave.

Alle børnehavebørnene med søskende og forældrer vandrer i eftermiddagsmørket ud med smukke tændte lanterner imens der synges smukke sange om lanterner, lys, stjerner og den hellige Martin, der (som legenden fortæller) engang red på sin hest og foran byen Amiens porte mødte en tigger. Med sit sværd kløvede Martin sin kappe, og delte den den med den forarmede mand. Om natten fik han et syn, hvor Jesus viste sig iført den halve kappe.



.Den mest berømte legende i Danmark er dog nok den, der handler om, hvordan han gemte sig i en gåsesti for ikke at blive valgt til biskop.


Under lanterneoptoget skal børnene se om de kan få et glimt af Martin på hesten, og sjovt nok dukker han altid op i mørket mellem træerne i den æbleplantage vi vandrer i - til stor jubel hos børnene ;o)
Optoget ender på en mark, hvor alle samles omkring et stort bål, hvor der synges flere sange og spises gåseformede lykkesmåkager og andet hjemmebag.
Drengene - og især Bertram - var rigtig stolte af deres hjemmelavede lanterner og det var bare en smuk og hyggelig aften. Billederne er lidt mørke og grynede men dog fulde af lanterne stemning.
.








Her er Bertram ved at være grydeklar og turen gik også kort efter lige hjem og på hovedet i seng :-)
Nu glæder jeg mig til alle de kommende hyggelige juletraditioner - både i børnehaven og hjemme hos os selv.
Vi rejser hjem til Danmark på juleferie 19. december, så det er vist snart tid til at finde julepynten frem og få købt et lille fint juletræ, som ungerne kan pynte. Vi skal jo lige nå at nyde det lidt inden vi vender snuderne mod Danmark!

5 kommentarer:

  1. Tak for at fortælle om , hvordan festen holdes i Tyskland.
    Det er nu en dejlig fest :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det er det altså :-)

    SvarSlet
  3. hej ulla,
    får en klump i halsen...i aften skal vi holde lanternefest sammen med de små klasser fra skolen. vi starter med at skulle høre et eventyr, fortalt af en fantastisk ildsjæl og absolut storslået eventyrfortæller. efterfølgende går turen over på engen med hjemmelavede lanterner og sang, mortensmanden osv- ihhh hvor jeg glæder mig...MEN og nu kommer det der går mig lidt på: vi skulle tilmelde os festen, eller sætte kryds på en seddel- og der er kun 4 børn der har sat kryds ved "kommer". jeg er såååå forundret over, at forældre ikke vil dele denne skønne oplevelse med børn og børnehaven (men tendensen er der ved hvert et fest og det bliver værre og værre). desværre er steiner-valget ikke et bevidst valg, men fordi det passer bedre end den plads de har fået tilbudt af kommunen. og så sidder manden min og jeg og ville ønske vi boede i en større by, hvor steiner pædagogikken er et stort ønske og ikke en bedre end-tanke!!! ØV, og så kan festen se så hyggelig og fredelig ud...tak for virkelig dejlige billeder og en skøn stemning,
    kh kirsten

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig aften - og hvor er han altså en lækkermås, ham Bertram

    kh

    SvarSlet
  5. Åå, så fint det så ut! :) Min datter går også i steinerbarnehage, og vi har også hatt lanternefest. Jeg har ikke gått i steinerskolen selv, men er sååå glad for at hun går i den barnehagen!
    Kanskje må jeg også lage et innlegg om lanternefesten og den fiiiine lanternen min Anna har laget.. :)

    Jeg jobber forresten fortsatt med utfordringen du gav meg..hihi, det var ikke lett, altså! Jeg vet ikke hvordan det er hos deg, men her er altså dagslyset borte i fire-tiden... Så da er det mørkt både før og etter arbeidstid! Heldigvis helg nå! Deilig!

    Ha en fin lørdagskveld!

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.